begynderkursus !

Kursus for begyndere er et årligt tilbagevendende arrangement som afholdes over 3 aftener i januar/februar, hvoraf en er med besøg i en besætning, hvor praktiske emner kommer op. Målgruppen er personer, der påtænker at anskaffe en fårebesætning – det være sig større eller mindre – eller som allerede er i gang. Deltagelse i kurset forudsætter ikke medlemskab af FYNSKE FÅREAVLERE og alle er derfor velkommen.

Følgende emner vil blive gennemgået

1. Start som fåreavler – valg af fårerace, krav til mark og stald, registreringskrav
2. Græsmarker og indhegning
3. Valg af fodermidler og fodring
4. Håndtering af får - herunder klipning og klovpleje
5. Fårenes sygdomme og forebyggelse
6. Afsætning af fåreprodukter
7. Læmning – teori og praksis

Kursusprisen er kr. 350,- pr. deltager. Kursustidspunkter og det endelige program tilstræbes offentliggjort i begyndelsen af december i KALENDER med oplysning om tilmelding mv. Kursussted: Fyns Familielandbrug, Ruggårdsvej 197, 5210 Odense NV. og en besætning på Fyn.

I tilslutning til begynderkurset gennemføres 1 – 2 aftenarrangementer med emner af interesse for såvel begyndere som mere erfarne fåreavlere. For begynderen vil der her være mulighed for at knytte nyttige kontakter.