Om os

FYNSKE FÅREAVLERE er en forening for alle fåre- og gedeavlere samt alle, der interesserer sig for de spændende produkter fra dyrene såsom fødevarer, uld- og skind.
FORENINGENS FORMÅL er at skabe vækst og interesse for fåreavlen på Fyn og Øer med vægt på kvalitet, dyrevelfærd og samarbejde.
FORENINGENS AKTIVITETER omfatter bl.a. afholdelse af kurser, udgivelse af medlemsblad, besætningsbesøg, udflugter, Fårets Dag med åben stald for alle hos fåreavlere påskelørdag samt markedsdag på Lumby Mølle i august med salg af uld-, skind- og kødprodukter.
FYNSKE FÅREAVLERE er en selvstændig forening med ca. 200 medlemmer og drives udelukkende via frivillig arbejdskraft. Hovedparten af medlemmerne har får eller geder på hobbybasis og/eller til naturpleje og mange producerer spændende produkter fra dyrene: fødevarer, uld- og skindprodukter.
FORENINGENS BLAD ”FYNSKE FÅREAVLERE” udkommer 4 gange årligt. Her er artikler om det at holde får og geder, gode råd om fodring, læmning m.m. samt ikke mindst informationer om foreningens kommende arrangementer: kurser, besætningsbesøg og fåredag. Her kan du også annoncere gratis ”Fra medlem til medlem”.
ANNONCERING:
Annoncering i bladet ”FYNSKE FÅREAVLERE” inkluderer også annonce på denne hjemmeside med link til annoncørens egens hjemmeside. For priser og nærmere information kontakt venligst foreningen.

Som medlem kan du gratis indrykke rubrikannoncer under ”Køb/salg”.